2. Materiale fra
1980erne
Ernst von Bressensdorf i Paris 1944
Ernsts
egen oversættelse fra tysk til fransk af 3 artikler i Hör Zu i
anledning af en TV-udsendelse på ZDF d.
23. august 1984
Uddrag af artikel nr. 2: Manden,
der tilbageholdt Hitlers telegram.
Det var modige mænd, der modsatte sig Hitlers ordre i august 1944. Krigen på Vestfronten kunne betragtessom tabt. I stedet for at efterlade sig et stykke ’brændt jord’, sørgede de for at frelse Paris fra den totale udslettelse.
Ernst von Bressendsdorf fortæller mig, hvordan han blev rædselsslagen, da han modtog et iltelegram fra Førerens hovedkvarter. Telegrammet, der var adresseret til den tyske kommandant over Paris, Dietrich von Choltitz, sluttede med teksten: ’Paris må under ingen omstændigheder falde i hænderne på fjenden,eller i så fald kun som en ruinhob!’
Ernst von Bressensdorf er i dag en meget vital mand på 66 år med hvidt hår og brune, levende øjne. Som ung var han officer og varetog opgaverne som telegraf på Hotel Meurice i Paris, hvor general von Choltitz havde sit hovedkvarter. På sin dechifreringsmaskine dekrypterede han den kodede tekst i telegram nr.772989/44 – og han blev skrækslagen. Ordren fra Hitler var dødsdommen overParis. Den tyske hær kunne ikke holde byen, så derfor skulle den efterlades som en dynge murbrokker og aske.
En anden officer kunne måske have ladet ordren gå videre koldt og kynisk uden at tænke nærmere over det, for mange andre storbyer var jo blevet tilintetgjort under krigen. Men for denne officer, dervar ædel, og som havde sans for kunst, kunne Paris ikke sammenlignes med andre byer. Komponisten Frédéric Chopinhar engang sagt, at Paris omfatter alt, hvad man kan ønske sig af pragt og glans og alle slags fornøjelser. Hvad er livet værd uden Paris?
Den spinkle løjtnant går hen tilvinduet i det elegante Hotel Meurice. Han ser ud på rue de Rivoli, på Louvre til venstre og Place de laConcorde til højre – og på de smukke pariserinder. Han elskede Frankrig. Han havde franske forfædre, bl.a. den ansete historiker Paul de Rapin-Thoyras(1661-1725). Han kendte alle de fredede monumenter, alle museerne. Han var nok tysker, men havde Frankrig i sit hjerte.
Hvad i alverden skulle han gøre? Ødelægge Hitlers ordre? Umuligt. Telegrammet var adresseret til general von Choltitz. Hitler kunne når som helst forlange at få informationer om sagen. Og hvad så? Den 20. juli [med attentatetpå Hitler] var stadig tæt på. Kommandanten over Paris [von Stübnagel] var blevet fjernet og erstattet af von Choltitz, og von Bressensdorfs nærmeste overordnede, general Erich Fellgiebel (senere henrettet), var blevet arresteret. Den, der gjorde oprør mod Føreren, risikerede sit hoved. Når han nu ikke kunne destruere telegrammet med den forfærdelige ordre, så kunne han måske forsinke det et stykke tid, udskyde afleveringen og så videregive det til sidst. Da han fik denne idé, var klokkenblevet 23. – 4. division af det amerikanskeinfanteri nærmede sig Paris.
Om aftenen d. 22. august vidste general von Choltitz endnu ikke, at Hitler havde beordret det utænkelige.
Telegraf-officer von Bressensdorf tilbageholdt stadig telegrammet. Han ville vinde tid. Amerikanerne kom nærmere og nærmere. Man kunne høre lyden af deres kanoner.
Næste morgen videregav officer Ernst von Bressensdorf endelig ordren fra Hitler til generalen. Det var den 23. august kl. 11. Han havde på eget initiativ tilbageholdt telegrammet i hele 12 timer. Var det forgæves? Var det klogt? Hvordan ville von Choltitz mon reagere?
En episode i
historien
Revue
de La France Libre , no.
266, 2’ trimester 1989
Af Michel Hollard,chef for netværket’Agir’/’Handling’, deporteret til Neuengamme, kommandør af æreslegionen, dekoreret medDSO af ’Hans Majestæts Regering’
Den 25. august 1944 er Frankrig stadig okkuperet. De tyske tropper står under kommando af general von Choltitz, som har hovedkvarter på Hotel Meurice,lige over for Tuilerierne. Telegrafenheden var placeret lige ved siden af generalens suite.
Ernst von Bressensdorf, chefen forhovedkvarterets telegrafenhed, havde kommandoen over den eneste telefon- og telegraflinje med direkte forbindelse til Førerens hovedkvarter i Berlin. – Han er 45 år og gør sig klar til at gå i seng, da en ringetone kalder ham hen til telegrafapparatet.
Det er en bydende ordre til general von Choltitz: Ordren om øjeblikkeligt at destruere alle de mål, der var taget forholdsregler til at sprænge i luften i løbet af de foregående uger. Disse forholdsregler var taget med henblik på at tilintetgøre de vigtigste monumenter og vitale centre i hovedstaden.
Ernst von Bressensdorf bliver skrækslagen. Han beslutter sig til at lade natten gå, før han vil videregive den barbariske ordre; og klokken bliver 13 næste dag, før han tager sig sammen til at fuldføre sin skræmmende opgave.
von Choltitz er rystet. Han sammenkalder sine nærmeste medarbejdere og spørger dem: ’Kan vi tage en så uoverlagt ordre alvorligt? Påtager vi os ikke et ansvar, som aldrig kan undskyldes eller tilgives?’ Alle bliver enige om at nægte.
Oplysninger om at generalen for 2. DB, Leclerc, netop da er på vej til Paris, kommer garanteret lige tilpas og påvirker sikkert de tyske officerers lyst til ikke at adlyde ordren.
Det er højst sandsynligt, at de 13 timers forsinkelse, som man opnåede takket være den officer, der havde ansvaret for at videregive telegrammet, havde den effekt, at den hjalp vore fjender til at se virkeligheden i øjnene og indse deres store ansvar som samvittighedsfuldemennesker.
NDLR / Note de la rédaction / Bemærkningfra redaktionen:
Paris vil altid være et vidunder og enandagt for menneskeheden. ’Pariser vel en messe værd’, sagde engang Henri IV. Det forstod nogle af vore fjender altså – og dét er et mirakel.
Paris : Fra martyriet til Befrielsen Le
Figaro 9. januar 1991
Af Hervéde Saint-Hilaire.
Annonceringaf 1. del af en række dokumentarudsendelser: Hovedstæder i krig,
om live ti de store hovedstæder under 2. verdenskrig.
Billederne ses og genses [kommenteres] af nogle af de oprindelige vidner.
[Sidste afsnit]
Mellem de ofte gentagne indslag om Parisunder Besættelsen får TV-kikkerne lejlighed til at se nye, ukendtevidnesbyrd: Efter beretningen afErnst von Bressensdorf, den officer ved telegraftjenesten hos von Choltitz, der dechifrerede telegrammet,hvori Hitler beordrede den totale udslettelse af Paris, ......
Der kan ikke været tvivl om, hvad
Ernst von Bressensdorf gjorde den 23. August 1944.
Der er heller ingen tvivl om, at
han vidste, hvad han risikerede.
Hensigten var at sinke udførelsen,
indtil de amerikanske styrker nåede Paris, og forhindre katastrofen.
Det kan undre, at hverken von
Choltitz eller von Arnim nævner
Ernst von Bressensdorfs indsats.
Man kan forestille sig, at de ikke
kendte til den, fordi Ernst ikke har omtalt den.
Ingen har vel den 24. august om formiddagen interesseret sig for
tidspunktet for et telegrams ankomst, der var rigeligt at tænke på.
Ernst von Bressensdorf ville gerne
redde Paris, men han ville ikke som tysk adelig stemples for højforræderi, hvad
hans valg mellem at adlyde og at
følge sin samvittighed ville blive stemplet som.
Man kunne have undt Ernst von
Bressensdorf den officielle anerkendelse, der var på vej fra Frankrig.
af Fritz von Bressendorff